Hugh Hefner: Playboy kommer ucensoreret til iPad

Ifølge Mr. Playboy, Hugh Hefner, så kommer Playboy til Apples iPad til marts – og det helt ucensoreret, lover Hefner.

Hugh Hefner: Playboy kommer ucensoreret til iPad

Ifølge Hugh Hefner skulle Playboy blive klar til iPad til marts. Det skriver han på sin Twitter-profil. Så langt så godt, tænker mange nok. Men det bliver bedre endnu. Magasinet kommer nemlig i en ucensoreret version, skriver Hefner som svar til en Twitter-følger.

Men vi må nok tage disse Twitter-opdateringer med et gran salt, da Apple jo hidtil har været meget strikse, når det gælder voksenindhold til iPad og iPhone.

Kommer Playboy helt ucensoreret til iPad, får ordet ’iPad’ lige pludselig en anden betydning…