Hukommelseskort sprænger grænserne
Sony har nu nået det, de kalder for “endnu en milepæl med hensyn til hukommelseskort”. Det gør de med lanceringen af et nyt Memory Stick, der fordobler den hidtidige hukommelse. Hele 8 GB er der blevet plads til på det forholdsvis lille produkt. Kortet står ifølge Sony selv står mål med de hastigt voksende fra f.eks. fotografer, der ønsker mere og mere plads til deres billeder. Med 8 GB kan man gemme cirka 3.000 billeder i 10 megapixel opløsning.
Kortet skulle også være mere robust end tidligere set. Det skulle ikke påvirkes af rystelser og vurderes til at være langt mere modstandsdygtigt over for fugt, temperatursvingninger og lignende end for eksempel bånd eller DVD. Der gives 5 års garanti på produktet. Kommer man ved en fejl til at slette materiale på kortet, kan man downloade et program til gendannelse af filer, som er blevet slettet eller skadet.
Kortet er tilgængeligt fra begyndelsen af februar 2007, og det til en pris på 3.195 kroner.
Der findes også SD-kort på 4GB, men de kaldes helt nøjagtig SD-HC. HC står for High Capacity, og det kræver, at ens enhed understøtter det format. Det er der endnu ikke mange, der gør.