Hurtigere M600 og P990

UIQ-telefonerne er ikke ligefrem kendt for at være lynende hurtige. Det kan der dog rådes bod på ved hjælp af et lille program.

Hurtigere M600 og P990

Tweak Peaks er navnet på programmet du skal have, hvis det bare går for langsomt. Smartphones generelt er ikke så hurtige som det vi forstår ved almindelige mobiler. UIQ-modellerne fra Sony Ericsson er ingen undtagelse.

Selvfølgelig hjælper det, at have den nyeste firmware installeret. Men hvis man allerede har det, og stadig godt kunne bruge lidt mere fart over tingene, så skulle man prøve Tweak peaks.

Man må dog ikke forvente mirakler, men det går hurtigere med at komme rundt i telefonen. Scroll/rullefunktioner er ikke ændret synderligt, men selve navigering går lidt stærkere. Det er primært nye vinduer der åbner hurtigere.

Nedenunder kan du downloade programmet gratis som prøveversion. Hvis du vil købe det, koster det cirka 60 kroner.