Husk håndfri til bilferien

Bøder på over 2000 kroner er, hvad den mobiltalende bilist kan risikere under sommerens ture gennem Europa. Derfor husk headsettet.

Husk håndfri til bilferien

Det kan blive en dyr fornøjelse at tale i mobiltelefon, hvis man kører rundt i Granadas gader og stræder. Spanien er det dyreste land, når det handler om bøder i forbindelse med mobiltelefoni i bilen – uden headset vel at mærke. 300 euro lyder bøden på. Det svarer til over 2200 kroner og det kan være en her-og-nu-bøde, der forhindrer turisten i at smide bødelappen væk, når man kommer trygt hjem fra ferien.

Lande som Tyskland, Østrig, Belgien, Frankrig, Portugal, Italien og England har også gang i bødeudstedelserne til bilister, der ikke forstår at kombinationen kørsel og mobiltelefoni er uhensigtsmæssig. Det skrev dagbladet Politiken søndag.

Hvis man ikke kan lade være med at ringe fra bilen, må man anskaffe sig et headset eller en speakerphone. En telefon indbygget i bilen kan også gøre det ud for et sikkert alternativ og desuden har flere og flere telefoner en håndfri funktion indbygget. Ved hjælp af en højttalerfunktion kan man samtale uden at skulle holde telefonen mod øret.

Mere om tematikken

Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 gik vi videre med en vinkel omkring Husk håndfri til bilferien – Læs videre her. Se de seneste nyheder om emnet her.