Hvad venter vi på – her er rygterne om den nye iPhone
Skal vi starte i den mest sandsynlige ende, så er det næsten helt sikkert at den nye iPhone kommer med den A5-processor, som allerede sidder i Ipad 2. Det er en dual core processor på en gigahertz.
Et andet af de mest troværdige rygter handler om et partnerskab med Nuance, som arbejder med stemmegenkendelse. Den nye iPhone vil således have en forbedret udgave af den stemmegenkendelse, der allerede eksisterer, når du holder Hjem-knappen nede. Det skal for eksempel gøre det muligt at give instruktioner om, hvad der skal stå i en sms, og hvem den skal sendes til, så du helt bliver fri for den slags, når du eksempelvis sidder bag rattet i bilen. En lignende app er for nylig blevt lanceret af Nuance og du kan gratis hente den i App Store.
Større skærm
Hvis vi retter blikket mod Apples største konkurrenter i dag, så vil skærmstørrelsen uden tvivl også komme i fokus i aften. Det har i hvert fald fyldt ret meget ved de seneste mange lanceringer fra HTC, Samsung etc. Selvom Apple ikke menes at være lige så klar på de helt store skærme, så forventer vi dog en skærm på omkring 4 tommer. Det er dog ikke sikkert, at det betyder, at skærmopløsningen i Retina-skærmen vil være bedre end i dag.
Allerede nu ved vi en masse om iOS 5, som har eksisteret i betaudgaver for udviklere siden juni, hvor Apple officielt lukkede op for en lang række detaljer om det nye mobile styresystem. Twitter er for eksempel integreret i systemet, og rygterne siger, at Facebook vil få den samme behandling i den endelige udgave, som bliver lagt frem i aften.
8 megapixel
Tidligere i år gik der rygter om, at kameraet i den nye iPhone vil være på 8 megapixel og bruge en kamerasensor fra Sony, men det er ikke bekræftet fra nogen side siden. Et bedre kamera kommer dog ret sikkert på tale, og det er ikke usandsynligt, at det bliver på 8 megapixel og med videooptagelse i fuld HD.
Der er til gengæld ret stor usikkerhed omkring hukommelseskapaciteten. I dag sælges iPhone med 16 og 32 GB hukommelse. Med Apples nye tjeneste iCloud så vil vi fremover gemme en del indhold i skyen på Apples servere, og dermed er der ikke brug for yderligere plads på enhederne. Modsat hedder argumentet dog også, at det tjenesten ikke er klar alle steder endnu, og en 64 GB-udgave vil derfor være at foretrække i, hvis vi skal have plads til de pladskrævende apps og film, osm man nu kan hente ned i iTunes Store.
I aftes kom der faktisk det nærmeste vi kommer på en bekræftigelse på, at den næste iPhone bliver en 4S-udgave med 64 GB hukommelse. Læs nyheden her.
En anden del af udviklingen peger mod en ny type bund-stik. Apple har gjort meget brug af det brede dock-stik, men i 2009 underskrev de en aftale med andre producenter og EU om at skifte til mikro-USB. Ideen er, at en oplader skal kunne virke på alle producenters telefoner, og at producenterne derfor ikke behøver at levere en ny oplader med hver solgt telefon. Det sparer miljøet for en del ledninger og adaptorer. Et alternativ vil ifølge flere kilder være, at Apple i stedet lægger en adapter med i æskerne.
Intet 4G
Med hensyn til tilslutning, har der været snak om den nye iPhone vil understøtte download-hastigheder på op til 21 Mbit/s. Det er del mere end iPhone 4, der kan håndtere op til 7,2 Mbit/s. Og så har rygterne gennem længere tid også nævnt, at vi kan vente os en iPhone, der understøtter 4G.
Apples iPhone-arrangement begynder 10-tiden om morgenen lokal tid (19.00 dansk tid) og afholdes på Apples hovedkvarter i Cupertino uden for San Francisco. Mobil.nu følger naturligvis lanceringen og du kan følge med hele dagen og aftenen her på sitet.
Historien er ikke slut
Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 3/10/2011 fulgte vi op med en artikel med fokus på Teleselskab bekræfter iPhone 4S – Forstættelsen i sagen kan læses her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.