Hvem har budt på 3G-licensen?

Hvem har budt på 3G-licensen?

Den sidste 3G-licens der blev sat på auktion har nu muligvis fået bud på ejerskab. Fredag den 2. december klokken 16 var der deadline for bud på den resterende licens. IT- og Telestyrelsen sad klar til at modtage bud fra de interesserede. Men indtil videre er det fuldstændigt hemmeligt, hvem der har budt, skriver Berlingske Tidende. Det vides ikke en gang om der overhovedet er flere end et bud.

Sonofon, der er ejet af norske Telenor skulle eftersigende være interesseret i den fjerde og sidste 3G-licens. I sin tid købte TDC, Telia, 3 og Orange de fire licenser, men Telia opkøbte Orange og derved er den fjerde licens endnu en gang til salg fra staten. Minimumsprisen for 3G-licensen ligger på 430 mio. kroner og et dipositum på mindst 172 mio. kroner.

Den 19. december bliver det først offentliggjort, hvem der har budt, og hvem der har fået licensen.