Hver fjerde touch-mobil er fra Samsung

Mobiler med trykfølsomme skærme blev en af de store trends i 2008. Og Samsung var med i front med 10 millioner solgte touch-modeller.

Hver fjerde touch-mobil er fra Samsung

Mobiler med trykfølsomme skærme var en af de helt store trends på mobilmarkedet i fjor og alle de store producenter kom da også med på bølgen i løbet af 2008. Sydkoreanske Samsung har således haft mere end en håndfuld modeller med trykfølsomme skærme på markedet i 2008, og de har klaret sig ganske godt.

Ifølge Samsung selv solgte de nemlig ikke mindre end 10 millioner touch-mobiler i 2008, hvoraf over 4 millioner blev solgt i Europa, og 2,2 millioner blev solgt i USA. Til sammenligning blev der ifølge analysefirmaet Strategy Analytics samlet solgt 40 millioner touch-mobiler i 2008, så Samsung har altså stået for cirka hver fjerde solgte touch-model på verdensplan i fjor.

Kilde: GSMArena