Hverken Tele2s eller TDCs tilbud imponerer Song-bestyrelsen
En overgang mente TDC selv, at de lå lunt i svinget m.h.t. opkøb af Song, men nu har bestyrelsen i Song trukket en hvid kanin op af hatten. De vil i stedet sælge aktierne ud på børsen i Stockholm. Børskursen er nemlig på 87,5 svenske kr., hvilket er 2,5 kr. højere end det Tele2 har budt, og en hel rund femmer højere end TDC’s tilbud på 82,5 kr.
Siden TDC og Tele2 startede budkrigen om Song Networks, er værdien på det trods alt lille selskab steget med rekordfart. På få uger er værdien pr. aktie steget fra 47,5 svenske kr. til 87,5 kr.
Kun hvis prisen falder til under 85 svenske kr. vil bestyrelsen opfordre aktionærerne at sælge til Tele2. TDC er med den udmelding blevet skubbet helt ned som 3. valg – unægtelig noget af en streg i regningen for TDC, som har brug for at udvide sit kundemarked.