Hvert fjerde barn udsættes for chikane og trusler på mobilen
Mobilen er en god måde at kommunikere med hinanden på, også for børn og unge. Men den kan også være kilde til mobning i form af grove drillerier, trusler og chikane.
Ifølge en ny undersøgelse, som Sermo Analyse har lavet for Telia, er 25 procent af børn og unge mellem 8 og 15 år blevet udsat for mobilmobning.
LÆS ARTIKEL: Mange føler sig forulempet af mobilkameraer
De voksne tager ansvar
Telias adm. direktør, Jesper Brøckner vurderer det dog som positivt, at 75 procent af forældrene rent faktisk har talt med deres børn om risikoen for mobilmobning:
-Samtale og voksenansvar er nødvendigt for at uddanne børn i, hvad mobning gør ved deres kammerater, og hvordan børnene kan håndtere mobning både i skolegården og på sms, hvis de selv bliver udsat for det, uddyber Jesper Brøckner.
10 gode råd
Telia har samlet ti gode råd om, hvad forældre og børn kan gøre for at bekæmpe mobilmobning.
1. Svar ikke på sms’er fra numre, du ikke kender
2. Svar ikke på opkald fra numre, du ikke kender
3. Giv ikke dit mobilnummer til fremmede
4. Giv ikke dine venners mobilnumre til andre
5. Svar ikke på mobbe-sms’er, ignorer dem og slet dem
6. Tal med en voksen, hvis du bliver mobilmobbet
7. Sig nej, hvis nogen vil have dig til at sende mobbe-beskeder til andre
8. Tænk over dine sms’ers indhold, inden du sender dem
9. Send ikke billeder rundt af dine venner uden deres accept – det er ulovligt
10. Man må ikke for sjov true nogen på livet, heller ikke på sms – det er ulovligt
Telia er også medinitiativtager til kampagnen "Go mobilstil", som hele telebranchen står bag. Ved hjælp af spil og en tegneserie får børn, forældre og lærere inspiration til at undgå mobilmobning.
Sidste opdatering af historien
Interessen for temaet fortsatte. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med artiklen; Android vokser kraftigt på det danske mobilmarked – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..