Hvordan definerer DU mobilt bredbånd?

Ifølge en EU-definition kan man kalde alt over 128 kbit/s for en bredbåndsforbindelse. Det betyder, at selv edge i realiteten kan give sig ud for at være mobilt bredbånd.

Vi tillader os at være uenige i den vurdering her på Mobil, en vurdering der er alt for lemfældig og som kræver en uddybning.

Bredbånd skal i hvert fald være en to-vejs internetforbindelse med høj kapacitet for digital overføring af information, for eksempel tv-udsendelser, telefoni, radio, billeder, video og musik.

Vi betragter alle tjenestetilbud med en kapacitet på mindst 1 Mbit/s som værende bredbånd. I vores øjne skal man principielt kunne både up- og downloade ved minimum den hastighed til mobil og PC, men da man ofte har et meget anderledes forbrugsmønster med mobiltelefonen sammenlignet med PC, kan vi leve med, at det kun er til download, når det gælder telefoner med mobilt bredbånd.

Men da operatørerne satser mest på mobilt bredbånd i form af USB-modems til PC’ere, så kan operatørerne efter vores mening kun tillade sig at kalde det for mobilt bredbånd, når man får hastigheder på mindst 1 Mbit/s til både up- og download.

Da vi i april kørte Danmark rundt for at teste operatørernes mobile bredbånd, var det kun 3, der havde en upload-hastighed, der kunne gå ind under betegnelsen bredbånd. De lå ofte et pænt stykke over 1 Mbit/s, men også de havde problemer et par steder i Jylland. Det var dog intet i forhold til TDC, Sonofon og Telia, der roede rundt med hastigheder helt ned til 49 Kbit/s. Den højeste upload-hastighed, de kunne tilbyde var 359 Kbit/s – og det var TDC.

Kun Telia havde problemer med at komme op på 1 Mbit/s til download.

Vores krav til, hvornår man kan kalde noget for mobilt bredbånd, er naturligvis bare vores egen subjektive holdning. Men hvad siger du? Hvornår mener du, at operatørerne kan tillade sig at reklamere med, at de tilbyder mobilt bredbånd? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet herunder.