Hvorfor skal det være så dyrt?
250 kroner i minuttet. Så meget koster det at sende SMS-beskeder – omregnet i minutter. En SMS fylder nærmest ingenting, og bliver sendt på en brøkdel af et sekund. Alligevel koster det typisk mellem 50 øre og en krone at sende en enkelt besked. Speciel de unge med Taletidskort og andre forudbetalte abonnementer bliver straffet. De eneste to selskaber, der tager mindre end 50 øre pr. besked, er Telmore med 40 øre og World Online Mobile, der er helt nede på 25 øre.
Sjovt nok er disse to operatører udsprunget af Internetforretninger, og ikke af teleindustrien. De to samme firmaer benytter såmænd også TDC Mobils (tidligere Tele Danmark, red.) net – samme selskab, der tager 50 øre for at lade egne kunder sende en SMS-besked.
Men spørgsmålet er, hvor længe kunderne vil finde sig i at blive flået, når der lige skal sendes en kort besked til kæresten eller vennen.