I Kina laver de ure med telefon
Det måtte jo komme, specielt efter de utallige film, hvor helten taler ned i sit ur. Det kinesiske firma Qiao Xing Mobile har lanceret et ur, I ved, til at have på armen, og så er det også en mobiltelefon.
Det mobile ur W100 med telefon inkluderer en 65.000 farver trykfølsom LCD-skærm, 1 gigabyte Flash-hukommelse, FM radio og et 1.3-megapixelkamera. Den bliver tilgængelig i syv forskellige farver, når den rammer gaden i midten af september.
Sony Ericsson har lignende produkter på gaden allerede nu med deres MBW-150-serie. De kan dog ikke bruges til at tale med, men når man modtager et opkald, vibrerer uret, og displayet viser, at der er kommet en ny SMS.