i-mate K-JAR spottet på nettet

I-mate og HTC stoppede samarbejdet sidste år, med det resultat at i-mate har fundet andre til at producere deres smartphones.

i-mate K-JAR spottet på nettet

Der er kommet en del spændende modeller ud af det, men dog har ingen af dem endnu haft 3G. Dette er synd, da de alle sammen bruger det avancerede Windows Mobile som operativsystem og derfor i høj grad kunne have glæde af en hurtig internetforbindelse.

Den nyeste model fra i-mate hedder K-JAR og billeder af den er netop blevet lagt på nettet hos den amerikanske godkendelsesmyndighed FCC. Modellen minder meget om i-mate JASJAR, nok bedre kendt i Danmark som Qtek 9000. K-JAR er dog noget mindre, men har til gengæld en langsommere processor, ligesom modellen også mangler 3G. Ligeledes er det højtopløselige display på 640×480 pixels blevet skiftet ud med et mindre et af slagsen på 320×240 pixels.

Vi forventer at i-mate K-JAR bliver officielt lanceret på 3GSM-konferencen i Barcelona i næste måned. Om modellen kommer til Danmark, og hvad den i givet fald kommer til at koste, vides endnu ikke.