i300 – mobilen der kan det hele
i300 er telefonen fra Samsung, der skal tage kampen op med markedets MP3-afspillere. 3 GB hukommelse, mulighed for tilslutning af egne høretelefoner, equalizer, menuhjul til at bladre i spillelisten samt en særlig fly-funktion, der gør det muligt at bruge afspilleren, mens du er i luften, er alle funktioner, der vil gøre MP3-afspillere helt overflødige.
Men i300 er ikke kun en musik-mobil. Telefonen har 1.3 megapixel kamera med indbygget fotolys, og desuden håndterer i300 flere forskellige billedformater; JPEG, BMP, GIF og PNG.
Derudover er telefonen også kompatible med Microsofts Windows og Office. i300 har både Windows Mobile OS og Windows Mediaplayer 10. Gennem Windows OP kan man hente billeder, melodier, film, videoklip, tekster, regneark og PowerPoint præsentationer, som man kan holde styr ved hjælp af samme mappesystem, som man kender fra PC’en. i300 kan således også håndtere dokumenter fra Word, Excel, MSN og Internet Explorer.
Videoafspilleren kan læse filmformater MPEG4, H.263, H264 og Windows Media. Den har en 2 tommers farveskærm på hele 352 x 288 pixel, farveskærmen er på 2 tommer.
i300 har også fuld synkronisering med Outlook, så du med et enkelt tryk kan opdatere e-mails, kontakter og kalender.
Selvfølgelig kommer telefonen også med funktioner som MMS, Bluetooth, infrarød, USB og WAP 2.0 og meget mere.
Der er altså tale om en mobiltelefon, der kan det meste, men som også koster derefter. 5.200 kr. kommer vidunderet til at koste, men så skulle julegave-ønskesedlen også være klaret. Telefonen er nemlig i butikkerne fra december.