iCloud og iOS 5 klar i aften

Fra onsdag klokken 19 kan vi hente den seneste iOS-opdatering, samt komme i gang med at bruge de nye iCloud-tjenester.

iCloud og iOS 5 klar i aften

Vi er endnu ikke stødt på den officielle udmelding, men fra flere kilder, der har deres information fra udviklermiljøet, forlyder det, at vi skal holde os klar ved tasterne fra klokken 19 onsdag aften, hvis vi være blandt de første til at hente det nye mobile styresystem iOS 5.

På samme måde, som vi kan hente iOS 5, er den anden halvdel af nyheden også ved at være helt klar. iCloud.com optræder ikke længere beta-mode, og det er nu muligt at logge ind på siden med sit Apple-ID. Man kan dog endnu ikke så meget andet end bruge ‘Find My iPhone, da det kræver ændringer i iCloud-indstillingerne i Lion, eller at man ændrer opsætningen i iOS 5 – så vi ser frem til at klokken bliver 19, og at der er ikke er alt for lang ventetid i download-køen.

Kilde: Macrumors m. fl.