IDC viser nedgang i mobilsalg
Ifølge frisk statistik fra IDC faldt mobilsalget på verdensplan en del sammenlignet med forrige kvartal, men det gik lidt op sammenlignet med samme kvartal sidste år. Nedgangen sammenlignet med forrige kvartal var 12.6 procent, mens fremgangen sammenlignet med samme kvartal sidste år var på 9,2 procent.
Nokia holder fast i sin førerposition med 30,9 procent af markedet. Motorola er toer med 16,5 procent, Samsung treer med 14,1 procent, LG firer med 6,4 procent og Sony Ericsson ligger på femteplads med 5,4 procent. Øvrige mærker står for sammenlagt 26,9 procent. Samsung er det eneste mærke af de fem, som fik større markedsandel siden forrige kvartal.
Ifølge IDC var faldet ventet p.g.a. sæsonen.