Ikke MMS-mulighed i Orange SPV endnu

Til trods for at Inaphone.com gennem flere måneder har gjort det muligt at sende MMS-beskeder, har Orange ikke villet slippe en SPV, så Inaphone kan sætte systemet op til SPV.

Ikke MMS-mulighed i Orange SPV endnu

Flere læsere har i dag henvendt sig til Mobil, efter de har købt en Orange SPV. De har forsøgt – uden held – at sætte mobilen op til MMS via Inaphone.com.

– Grunden til, at det endnu ikke kan lade sig gøre, er ganske enkel, forklarer direktør Brian Larsen fra Inaphone. Vi har gennem de sidste tre uger mailet flere gange til Orange for at bede om en SPV til test, men vi har ikke fået noget svar. Og vi er nødt til at få en SPV til test, inden vi kan sætte systemet op til den, ellers kan vi jo ikke se, om det virker. Men nu kan vi se, at SPV”en kan købes, så nu henvender vi os en gang til hos Orange. Det burde være i deres interesse at kunderne kan MMS”e med mobilen med det samme.

Orange regner først med at være klar med deres eget MMS-system i slutningen af december.