Indblik: Sådan gør Sony, når der kommer ny Android

Åben innovation

For nogle år siden var Sony Ericsson et hemmelighedsfuldt selskab, der holdt det meste for sig selv. Men da Bert Nordberg trådte til som direktør i 2009, begyndte selskabet at gå i retning af åben innovation, en fordanskning af udtrykket Open Innovation.

Det er et begreb, der blev opfundet af Henry Chesbrough i 2003, og betyder, at selskaber og organisationer arbejder med strømme af viden både ud og ind – for på den måde at blive bedre til innovation internt.

For Sony Ericsson indebar det ikke kun, at selskabet øgede sin virksomhed i Silicon Valley, hvor der på nuværende tidspunkt arbejder flere hundrede Sony-ingeniører. Det øgede også mængden af eksterne samarbejder, ikke mindst lokalt i Øresundsregionen.

Åbenheden genspejles også i det daglige arbejde. Karl-Johan Dahlström fortæller, at Sonys (også de nyeste Sony Ericsson-modeller) nyeste telefoner har en åben bootloader, altså den software, der loader styresystemet ind i telefonens hukommelse.

De telefoner, der ikke er SIM-låste, kan altså låses op, og kunden kan dermed lægge sin egen Linux-kerne eller Android-version ind.

Hvordan arbejder I med det meget stærke community, der er omkring Android?
”Vi er blandt andet begyndt at støtte communitiet for modificerede Android-versioner, såkaldte custom ROM, inden for den ramme af regler, vi har. At støtte communities som CyanogenMod havde været totalt umuligt for bare et par år siden,” siger han.

Sony arbejder tæt sammen med personer i communitiet og hjælper blandt andet ved at give dem telefoner. Og da det var tid til opdatering fra Android 2.3 til Android 4.0, fortalte Sony helt enkelt gruppen, der er i gang med CyanogenMod, hvad der skete. På den måde kan de drage nytte af hinandens arbejde.

Da Google lancerede ICS, skete det i en telefon fra Samsung, der sammen med chipproducenten Texas Instruments således havde et forspring i forhold til andre producenter. Sony Ericsson havde ikke adgang til kildekoden før nogen anden men fik den samtidig som resten af verden.

”Vi havde allerede et håndplukket udviklingsteam parat, og så snart vi fik koden i hænderne, gik vi i gang med arbejdet. At få den første ICS-version ind i telefonen gik ret stærkt, og vi kom med en alfa-version, bare fire uger efter at vi fik koden, for på den måde at vise, hvor vi står,” siger Fredrik Ekstrand.