Indfrier Siemens forventningerne?
Meget apropos Motorolas frierier til Siemens, holder den tyske mobilgigant i dag pressemøde i Motorolas baghave New York.
Med til flere hundrede journalister, der er fløjet ind fra hele verden, har Siemens med lang tids forsinkelse den første farveskærms-mobil.
Efter hvad Mobil erfarer er der tale om S55, der foruden farveskærm også har bl.a. Bluetooth.
I følge vore oplysninger har farveskærmen “kun” 256 farver. Og det er efter vores overbevisning alt for lidt. 4096 farver er et minimum og 65.000 farver er et hit.
Men vi regner dog heller ikke med, at S55 er den eneste annoncering fra Siemens. Vi venter os flere nyheder, ellers bliver forventningerne ikke indfriet.
Du kan naturligvis følge Siemens lanceringer her på sitet.