Infinity Blade kan hentes gratis i begrænset periode
Sværdspillet Infinity Blade blev lanceret i slutningen af 2010 til iOS. På fire dage omsatte Inifinity Blade for cirka 9 millioner kroner, hvilket gjorde spillet til det hurtigst sælgende iOS-spil nogensinde.
Den tidligere rekord havde spillet Cut The Rope, der brugte 10 dage på at runde 1 million dollars, det svarer til ca. 5,5 millioner kroner.
Spillet blev rost for uhyre flot grafik, men det var ret monotont. Siden er der kommet to nye versioner til, der fortsætter stilen fra originalen.
I forbindelse med Thanksgiving i USA kan du nu hente spillet gratis til iOS, men kun i en begrænset periode.
Du henter spillet her.