Ingen GPRS hos Telmore og CBB

Kunderne var lovet GPRS hos Telmore og CBB tirsdag...men intet er sket...endnu.

Ingen GPRS hos Telmore og CBB

Det blev en skuffende oplevelse at slå øjnene op 1. juli. I hvert fald for de mange kunder hos Telmore og CBB, der havde ventet at få GPRS-adgang fra morgenstunden.

Begge selskaber havde lovet, at 1. juli ville der være adgang til GPRS. Men kundernes forventning om, at 1. juli betyder fra morgenstunden, ja – den er endnu ikke indfriet.

Hverken hos Telmore eller CBB fortæller hjemmesiderne noget om GPRS, eller hvordan man kommer i gang. Og hvis der står noget, så er det i hvert fald meget god skjult.

Vi – og kunderne – venter i spænding…