Ingen Netflix på Cannes Film Festival
The Hollywood Reporter rapporterer, at Netflix ikke er velkomne ved filmfestivalen i Cannes. Kilden er Thierry Fremaux, der er chef for festivalen, og han har fortalt The Hollywood Reporter, at forbuddet skyldes, at Netflix nægter at sende deres film ud i biograferne og i stedet viser dem på deres streamingtjeneste eller i visse tilfælde tilbyder den til offline-brug via day-and-date-lancering.
Vrede over Netflix på Cannes-festival
Sidste år blev to film, en af Bong Joon-ho (Okja) og en af Noah Naumback (The Meyerowitz Stories) taget med i filmfestivalen. Mange franske filmskabere protesterede dog over dette og på grund af medieregler lykkedes det ikke for Netflix at skaffe en tilladelse til at vise filmene i de franske biografer i en uge.
Netop rodet med de to film har altså fået Fremaux til at holde Netflix ude af festivalen i år. Hans forhåbninger om, at det ville få Netflix til at sende filmene i biograferne, hvis de blev taget med til Cannes, blev gjort til skamme.
Se også: Mobilabonnementer med HBO
Netflix’ forretningsmodel passer ikke til Cannes Film Festival
Så selvom Netflix ifølge Fremaux gerne vil være med på den røde løber, er deres forretningsmodel en modsætning til den, Cannes står for. Fra og med dette års festival skal de deltagende film have været i biograferne i Frankrig. Netflix må dog stadig gerne vise film ved festivalen, men der er ingen mulighed for dem for at deltage i kampen om De Gyldne Palmer.
Netflix har fået en del kritik for deres spillefilm, der ligger under det niveau, man kunne forvente. En af de seneste Netflix-film er Mute af Duncan Jones og den film kaldes blandt andet for en “katastrofe”.
Se også: Bedste streaming tjenester