Ingen tal fra Telestyrelsen i dag

Ingen tal fra Telestyrelsen i dag

Man skulle tro at Telestyrelsen producerede mobiltelefoner. For også her afløser den ene forsinkelelse den anden.

Halvårstallene for 1. halvår 2003 skulle have været på gaden for flere uger siden. Men forleden talte vi med Telestyrelsen og her var svaret, at tallene offentliggøres torsdag.

Nu er det torsdag, og der er ingen tal dukket op. Og de kommer heller ikke før mandag – det har flere af teleoperatørerne nemlig fået at vide. Det er ikke lykkes Mobil at få noget svar på, hvorfor tallene endnu en gang er forsinkede.

Så først på mandag – eller hvornår det nu passer Telestyrelsen – får vi at vide, hvis kunder, der taler mest og mindst.