Instagram slår klart Vine på video

Instagram Video genererer seks gange så store datamængder som Twitters videotjeneste Vine, viser nyeste tal.

Instagram slår klart Vine på video

Blot et halvt år efter sin lancering udgør video godt en tredjedel af Instagrams samlede mobile data, mens resten er billeder og fotos.

Det viser tal fra Citrix’ Mobile Analytics Report, som Mobil har fået indsigt i.

I dag genererer Instagram Video seks gange så store mobile datamængder som Vine på trods af, at Instagram Video først blev lanceret i juni 2013, mens Vine blev lanceret tilbage i januar i år.

Desuden ses, at Instagram-videoer i gennemsnit fylder 1,8 gange mere end en video på Vine.

”Rapporten viser, at forbrugerne har taget video til sig på sociale netværk. Mens Vine er under et år gammel, har Instagram Video knapt et halvt år på bagen. Alligevel udgør video i dag godt en tredjedel af Instagrams samlede mobildata,” udtaler Mads Skalbo, country manager, Citrix.

 

instagram-vs-vine