Intel og Nokia indgår samarbejde
Den finske mobilgigant Nokia og den amerikanske chipgigant Intel har netop offentliggjort, at de indleder et storstilet samarbejde. Målet er i fællesskab at udvikle fremtidens mobile kommunikationsværktøjer både i form af hardware og software.
De to firmaer præsenterede ingen modeller, men samarbejdet ser ud til at bringe helt nye modeller på markedet i fremtiden. Intel licenserer nemlig Nokias 3G-modemteknologier, så de kan inkorporere dem i deres kommende specialdesignede chipset, som Nokia så vil gøre brug af i deres fremtidige modeller. Samtidig vil de to firmaer også bringe Moblin og Maemo, der Linux-baserede operativsystemer udviklet af henholdsvis Intel og Nokia, tættere sammen.
Du kan læse mere om samarbejdet i pressemeddelelsen, ved at følge linker herunder.
Pressemeddelelse