Flere internet of things-enheder end mobiltelefoner i 2018

16 milliarder enheder vil være forbundet til Internet of Things i slutningen af 2021 og allerede i 2018 vil der være flere IoT-enheder end mobiltelefoner.

Flere internet of things-enheder end mobiltelefoner i 2018

Den seneste udgave af Ericssons Mobility Report er netop udgivet her til morgen og den afslører, at Internet of Things / tingenes internet allerede i 2018 kommer til at overhale mobiltelefoner som den største gruppe af forbundne enheder.

Mellem 2015 og 2021 forventes antallet af Internet of Things-enheder at vokse med 23 procent årligt. Af de 28 milliarder enheder, der i alt vil være forbundet i 2021, vil tæt på 16 milliarder være IoT-enheder. De resterende 12 milliarder udgøres bla. af mobiltelefoner, computere og tabletter.

Se forklaring: Hvad er tingenes internet?

 

Vesteuropa vil dominere på Internet of Things

Hvis man troede, at det opkoblede samfundet primært var noget, der foregik i Asien, så kan man godt tro om igen, i hvert fald ifølge Ericssons Mobility Report.

De forventer nemlig, at Vesteuropa vil dominere, når det kommer til nye IoT-forbindelser – antallet af IoT-enheder på det vesteuropæiske marked forventes at være steget med 400 procent i 2021. Dette skyldes bl.a. reguleringskrav til eksempelvis intelligente el- og varmemålere, samt en stigende efterspørgsel på opkoblede biler, samt EU-direktivet om eCall, der skal implementeres i 2018.

Se også: Derfor sidder dette selskab tungt på internet of things

Et marked i rivende udvikling

Jørgen Alsing, adm. direktør i Ericsson Danmark siger: ” IoT er ikke længere blot en fjern vision for fremtiden, men et marked i en rivende udvikling, drevet frem af innovation og en søgen efter at skabe nye forretninger og optimere eksisterende. Udviklingen vi ser i dag, kommer til at accelerere yderligere fra 2020, hvor kommercielle 5G-netværk bliver en realitet”.

Se også: Nyheder om internet of things