Intet krav om preinstallerede Google-apps på Android-enheder i Rusland

Google har fået millionbøde for at bryde konkurrencereglerne i Rusland og tvinges nu til at opgive krav om præinstallerede apps i Rusland.

Intet krav om preinstallerede Google-apps på Android-enheder i Rusland

Vi er vant til det, når vi køber en Android-enhed herhjemme – en masse af Googles apps installeret på forhånd i enheden. Men sådan er det ikke længere i Rusland. Google er nemlig kommet frem til en aftale med den russiske anti-monopol myndighed om, at Android-enheder, der sælges i Rusland, ikke længere har et krav om at indeholde Googles apps.

Se også: Billige Android-mobiler

Google presset af russisk lovgivning til at kræve egne apps som standard

 

Blandt disse apps er jo blandt andet Maps, Gmail og andre lignende. I stedet kan man installere konkurrenterne til Googles søgetjeneste, og Google er endda gået med til at give Android-brugere i Rusland lov til at lægge en default søgemaskine ind.

Aftalen er enden på stridigheder mellem Google og Rusland, der har stået på siden begyndelse af 2015. På det tidspunkt indsendte den russiske Yandex-søgemaskine en klage over, at det gav Google en unfair fordel, at de krævede preinstallerede apps for at brugeren kunne få adgang til Play Store.

Det gav myndighederne Yandex ret i, og i 2016 fik Google en bøde på 6,75 millioner dollars for overtrædelse af lovgivningen vedrørende fri konkurrence. Den nye aftale går frem til slutningen på 2023, hvor Google ikke må kræve af Android-producenterne, at de lægger appene ind i Android-enhederne.

Se også: Test af de bedste Android smartphones

Afgørelse kan føre til nye sager mod Google

Afgørelsen i Rusland kan blive et retsligt eksempel, der kan få andre lande til at gå i gang med lignende sager mod Google. Vi har tidligere rapporteret om, at EU Kommissionen gransker Googles krav i forbindelse med Android. Til det har Google svaret, at EU Kommissionen ikke tager konkurrencen mellem Android og Apple iOS med i sagen.

Spørgsmålet er nu, om den russiske afgørelse vil blive startskuddet, der kommer til at betyde meget flere af den slags aftaler mellem Google og andre landes myndigheder. Et andet spørgsmål er, hvorvidt det vil komme til at påvirker Android-systemet, og i så fald i hvilken grad.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Google er tilfredse med aftalen

Google har selv udtalt om aftalen, at den ikke betyder, at ingen Android-telefoner i Rusland vil have disse apps installeret på forhånd. Hvis producenterne ønsker at installere appene fra starten, står det dem frit for. Derudover udtrykker selskabet tilfredshed med at have indgået aftalen med Yandex og de russiske myndigheder, der samtidig er enden på en langstrakt sag for Google.

Se også: Nyheder om Google