iOS 5.1 klar med flere nye muligheder

Det er nu muligt at downloade styresystemet iOS 5.1 til din iOS-enhed. Det giver blandt andet et løft til kameraappen.

iOS 5.1 klar med flere nye muligheder

Ved Apples Keynote onsdag aften kom det frem, at Apple nu åbner op for, at brugere kan hente styresystemet iOS 5.1 til både iPhone, iPad og iPod touch. Med iOS 5.1 følger en lang række nye tiltag, nogle dog mere brugbare end andre.

I den mere brugbare ende er det værd at nævne, at iOS 5.1 giver dig en del forbedringer til at indsamle og redigere billeder. Hele kameraappen er nemlig blevet redesignet og giver dig foruden fotogenkendelse, som kan highlighte kendte ansigter på skærmen, også en smart genvej så du via "Hjem"-knappen hurtigt kan gå til kameraappen uden at skulle lukke telefonen op først.

Af de mindre brugbare nyheder i iOS 5.1(for de fleste af os) kan nævnes, at stemmestyringsystemet Siri nu kommer i en udgave med japansk sprog.

Du kan hente opdateringen via ‘Software opdatering’ på din iOS-enhed.