5 skjulte funktioner i iOS 8
iOS 8 guide: Vi tipper her til 5 af de skjulte funktioner i det nye iOS 8 til iPhone, iPad og iPod touch.
Note-funktionen på iOS 8 er blevet betydelig sjovere med mulighed for at tage lidt flottere noter. Man kan også tilføje GIF animationer ganske simpelt: Bare kopier og sæt ind i noten eller sæt ind direkte fra billedgalleriet på din iPhone eller iPad.
Du kan også gemme billeder på din iPhone, så kun du kan se dem. Hold en finger inde på billedet og så kan man vælge at gemme det. Det ligger naturligvis stadig på din iPhone eller iPad, men det kan ikke ses i Øjeblikke, Samlinger eller År.
Med iOS 8 kan man nu også arbejde lidt smartere med notifikationer. Swipe bare til venstre og så får du mulighed for at interagere hurtigt med den pågældende notifikation.
iOS er blevet utrolig farverigt og det er ikke alle, der er glade for det. Går du ind i indstillinger og Tilgængelighed kan du vælge et mere gråligt tema, hvor alt i iOS mister farverne og i stedet får en grålig farve.
Med iOS 8 kan du bedre holde øje med, hvilke apps der suger al batteriet ud af din iPhone. Gå ind i Indstillinger, Generelt, Brug og Batteribrug for at få overblikket. Måske det er på tide at fjerne et par apps for at få længere batteritid.
Bedste tilbud på iPhone? Se prisguide.