iOS-finesserne, der ikke kommer i Googles Android-app
Da Google for nylig kom med en ny version af deres søgetjeneste til ærkerivalen Apples platform iOS, stod det klart, at appen indeholdt to interessante nyheder, som Android-brugerne må se sig snydt for.
3D Touch og split screen til Googles søgemaskine
Dels har appen fået understøttelse af 3D Touch-teknikken. Trykker du lidt hårdere på app-ikonet, får du en lille menu direkte på hjemskærmen med genveje til standard-, tale- og billedsøgning.
Dels kan iPad-versionen af tjenesten køres med en såkaldt splitscreen-funktion, hvilket betyder, at den kan bruges side om side med et andet program.
Se også: Sammenlign de billigste priser på iPhones
Hvornår er der færrest kunder i butikken?
Den tredje og sidste nyhed er ikke iOS-specifik og betyder, at appen nu kan vise, på hvilke tidspunkter af døgnet forretninger, du har googlet, sædvanligvis har færrest kunder. Dette for at du kan få et praj om, hvornår du slipper for at skulle mase rundt i butikken med alt for mange andre kunder.
Se også: Nyheder om iOS