iPad 2 og iPhone 4S jailbreak hentet 1 mio. gange på et døgn
Det er udvikler og hacker Joshua Hill, der er fremkommet med den bemærkelsesværdige optælling. En million gange er der trykket hent på den seneste jailbreak der kan virke sammen med Apples A5-processor, og så er det sket i løbet af en enkelt dag.
Den nye jailbreak, der er døbt Absinthe, blev frigivet til Mac OS X i fredags efter et par måneders spekulationer om, hvorvidt det var muligt at hacke sig ind i Apples nye CPU-arkitektur. Absinthe jailbreak understøtter den nyeste version af iOS, iOS 5.0.1, iOS 5 der blev sendt i rotation på diverse iPhones, iPads og iPod touch i oktober, og de jailbreakende brugere af iPhone 4S og iPad 2 har ventet en fuld jailbreak-løsning lige siden.
Ifølge Cult of Mac, var den ene million downloads foregået alene på Mac OS X-maskiner, mens Windows-versionen af jailbreaket først blev sluppet fri på nettet efter de første 24 timer.
Som skribenten Alex Heath noterer, er antallet på en million bemærkelsesværdigt højt, da det synes at bekræfte, at interessen for jailbreaking af iOS-enheder stadig ikke har lagt sig efter udgivelsen af iOS 5. Det på trods af at Apple indførte mere end 200 nye funktioner til iPhone og iPad i operativsystemet, og blandt andet gav brugerne Twitter-integration, features som Påmindelser og Notifikationer.
Skal man sætte denne A5 jailbreak ind i en sammenhæng, blev den ene million downloads også nået i løbet af 24 timer ved JailbreakMe 3,0, da den kom til iOS 4 enheder sidste sommer. I øjeblikket er Absinthe jailbreaket tilgængeligt til Mac OS X og Windows-maskiner, og du kan finde den på Greenpois0n.com.
Kilde: CultofMac