iPad 3 får imponerende skarp skærm
Skærme med opløsningen 2048 x 1536 pixels er nu sat i produktion hos tre forskellige leverandører, fortæller analytikeren Ricard Shim i et interview med Cnet.com. De tre leverandører skal angiveligt være LG, Samsung og Sharp – og skærmene skal naturligvis bruges i den kommende iPad 3.
Årsagen til at man anvender tre underleverandører er, at man vil forsikre sig at man ikke pludselig mangler skærme. Det er desuden en helt ny type skærm, som produceres, med en opløsning, der er fire gange højere end de tidligere iPad-skærme med opløsningen 1024 x 768 pixels.
– "De første enheder kan være færdige i december og leverancerne kan begynde i januar. I februar og mart kan volumerne øges," fortæller Shim i interviewet.
Analytikeren fortæller at Apple ikke vil gå over til AMOLED i iPad 3, men at man i stedet holder fast i den IPS-teknik, som man har brugt i tidligere modeller.
Apple overvejer også at komme med en mindre iPad, der har skærmstørrelsen 7,85 tommer, fortæller Shim. Den endelige beslutning ligger dog hos Apple, og den vil først vise sig i løbet af anden halvdel af 2012.