iPad 5 blueprints lækket på nettet

Hvis de lækkede blueprints af iPad 5 passer, ser det ud til, at Apple har lyttet til brugerne.

iPad 5 blueprints lækket på nettet

Der kan ikke gå mange måneder, inden vi ser den næste iPad, iPad 5. Nu er der så lækket nogle blueprints, eller tekniske tegninger af det, der påstås at være iPad 5.

Det er på det franske rygtesite NowhereElse.fr, at tegningerne er dukket op. Er der hold i tegningerne, så ser det ud til, at iPad 5 bliver mindre kluntet end iPad 4 og iPad Retina og i stedet læner sig kraftigt op af designet på iPad mini.

iPad mini bliver ofte halvt i sjov, halvt i alvor nævnt som ”den rigtige iPad”, og det giver derfor meget god mening, hvis Apple vælger at lægge designet kraftigt op af iPad mini.

Stortest: De bedste og værste tastaturer til iPad

iPad 5 ser ud til at blive mindre, tyndere og få mere elegant buet design end de andre iPads.

Du kan se billederne her.