iPad 5 og iPad mini retina lanceres 22. oktober
Apple har intet officielt meldt ud, men flere kilder rapporterer nu, at de har fået oplyst, at Apple vil lancere ny iPad og iPad mini med retina-skærm den 22. oktober.
Blandt andet skriver Wall Street Journal, at den nye iPad 5 får et design inspireret af iPad mini og at der kommer en iPad mini med retina-skærm.
Den nye iPad 5 ventes at blive tyndere og lettere og at den får et design som iPad mini.
Begge modeller ventes at få 64-bit chip som sidder i iPhone 5s, det vil sige Apple A7-processor.
Det er ikke oplyst, om fingeraftrykslæseren, som vi kender fra iPhone 5s, også kommer til de nye iPad-modeller, men der går rygter om, at det bliver tilfældet.
Det er i øvrigt værd at notere sig, at Nokia ligeledes afholder stort event med Nokia World den 22. oktober, det sker i Abu Dhabi.