iPhone 3G for nybegyndere
Der skal ikke mange indstillinger til for at komme i gang med iPhone 3G. Det meste klares automatisk, og det eneste, du skal gøre, er, at tilslutte telefonen til computeren. Vi begynder med at gennemgå det, der kræves.
For at kunne bruge iPhone skal du synkronisere den med din computer, enten en Mac eller en PC. Med en PC skal computeren have en USB 2.0-port og være udrustet med Windows Vista, Windows XP Home, Professional med Service Pack 2 eller nyere. Desuden skal du installere den nyeste version af iTunes, version 7.7. Med Mac skal computeren har en USB 2.0-port samt version 10.4.10 eller nyere af Mac OS X og den nyeste version af iTunes, 7.7.
Derefter er der de enkle tips. Vi bringer fire i dag og både lørdag og søndag vil der komme fem hver dag.
1. Lydløs og afvisning af samtaler
Du aktiverer lydløs indstilling med en fysisk knap på siden af telefonen. Har du glemt det og bliver forstyrret af en samtale midt i et vigtigt møde, kan du slå ringetonen fra ved at trykke en gang på knappen til at sænke volumen. Tryk en gang til på samme knap, så afvises samtalen og sendes til mobilsvar.
2. Dobbeltklik til favoritter
Et klik på hjemknappen under skærmen tager dig altid tilbage til ikonerne. To tryk hurtigt efter hinanden tager dig derimod til listen med dine favoritter i kontaktlisten – dem, du ringer mest til. Har du derimod musik kørende, giver dobbeltklik på hjemknappen styreknapper til musikafspilleren direkte i vinduet, uanset hvilket program du ellers har aktiveret.
3. Egne webikoner
Udover at gemme almindelige bogmærker i Safari, kan du også lægge bogmærker til dine favoritsider direkte på startskærmen. Er det iPhone-tilpassede sider, får de så et tilpasset ikon, ellers bliver ikonet et miniaturebillede af siden. Tryk på plus-knappen i Safari og vælg at gemme til hjemskærmen.
4. Møbler om
I takt med, at du downloader programmer og gemmer bogmærken, kan startskærmen blive overfyldt og være svær at overskue. Så kan du skabe orden ved at møblere om selv. Lad fingeren hvile på et ikon, så begynder alle ikoner på skærmen at ryste. Så kan du trække og slippe ikonerne, så du let finder det, du søger.
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen har holdt fast i temaet. 30/11/1999 fulgte redaktionen op med fortællingen om Del 2: iPhone 3G for nybegyndere – Det videre forløb i sagen finder du her. Få også seneste nyt om emnet her..