iPhone 3G i stumper og stykker
De fleste folk, der har ventet i kø for at få fat i den nye iPhone 3G, har nok knap kunne vente med at få tændt deres nye My precious. Men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke med de nye iPhone 3G-ejere fra iFixit.
Sitet iFixit, der specialiserer sig i guides og dele til Apple-produkter, har nemlig allerede skaffet sig en iPhone 3G fra New Zealand for at kunne skille den ad i stumper og stykker. Og de har lagt masser af billeder fra hele seancen med at skille den ad op på deres site.
Blandt de vigtigste observationer, de har gjort sig, er, at skærmen og det trykfølsomme panel ikke længere er limet sammen, ligesom batteriet heller ikke længere er loddet fast. Disse ting skulle gøre det nemmere at skifte såvel skærm som batteri på den nye version af iPhone.
Du kan se alle billederne af iPhone 3G og dens indmad ved at følge linket her.
Seneste nyt i sagen
Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. Redaktionen gik videre med sagen. 30/11/1999 havde redaktionen fokus på en sag med fokus på iPhone indeholder stadig giftige kemikalier – Artiklen kan du læse her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..