iPhone 3G S 122 % hurtigere end forgængeren
Det er websitet AnandTech, der i en sammenlignende artikel om hastighed, sætter den nye iPhone 3G S op mod den almindelige (og langsommelige?) iPhone 3G, Palm Pre og T-Mobile G1.
For at afprøve de fire telefoner bedst muligt har AnandTech har sammensat to forskellige test. Den første er en Wi-Fi-test, der bruges til at bestemme hastigheden over trådløst netværk samt hvor hurtige telefonerne er om at vise hjemmesider. Den anden test bruges til at afgøre hvilken telefon, der er hurtigst om at åbne almindelige programmer, såsom e-mail, kamera og webbrowser.
122% hurtigere end forgængeren
I Wi-Fi testen er den nye iPhone markant hurtigere end den nu aldrende iPhone 3G. I følge AnandTech er den nye iPhone 3G S i gennemsnit 122 procent hurtigere end forgængeren til at indlæse og vise hjemmesider. Til sammenligning er den kun 22 procent hurtigere end Palm Pre. Den absolut langsommeste af de fire telefoner er dog T-Mobile G1, der i enkelte tilfælde var næsten fem gange langsommere end den nye iPhone.
Også i den anden test, indtager iPhone 3G S hurtigt førertrøjen. Overordnet set er den nye model omkring 40 procent hurtigere end forgængeren til at starte almindelige programmer. T-Mobile G1 og Palm Pre må igen se sig slået af både iPhone 3G og iPhone 3G S, og kan derfor deles om en tredjeplads for en nogenlunde jævn præstation.
Kilde: AnandTech