iPhone 3GS storsælger stadig
Den er over to år, men der er fortsat godt gang i produktionen af iPhone 3GS. I årets 4. kvartal regner man med at produktionen runder 2 millioner enheder, mens man i i første kvartal af 2012 forventer, at Apple spytter yderligere 1,4-1,6 millioner 3GS’ere på markedet. Imponerende, når man tænker på, at Apple har haft gang i den siden juni 2009.
Det skriver det taiwanske site Digitimes.
iPhone 3GS blev i oktober den første Apple-telefon til at blive solgt uden binding i USA, og Apple-chefer har ifølge AppleInsider bemærket, at den fri telefon er en god måde at ramme et nyt segment af smartphone- og Apple-brugere, der ikke har samme store tekniske krav, som en dyr iPhone 4 eller 4S til over 4.000 kroner kan tilbyde.
Du kan finde iPhone 3GS til 2.699 kroner på Apples hjemmeside ved at følge dette link.
Kilde: Digitimes via AppleInsider