iPhone 4 koster 5.350 kroner

Hvis man i sit stille sind havde håbet på, at Apples nye iPhone blev billig, så kan man godt tro om igen. Prisen for iPhone 4 ligger på den forkerte side af 5.000 kroner.

iPhone 4 koster 5.350 kroner

Apple er nu begyndt at tage forudbestillinger af iPhone 4 i nogle af de lande, der får glæde af den nye iPhone 4 allerede den 24. juni. Et af de lande er Storbritannien, hvor den officielle pris uden abonnement ikke er for de økonomisk svage.

5.350 kroner for den store model

Prisen på en ny iPhone 4 med 32 gigabyte hukommelse uden abonnement og uden sim-lås ligger således på 599 britiske pund i Storbritannien, eller hvad der svarer til 5.350 gode danske kroner. Kan man nøjes med modellen med 16 gigabyte hukommelse kan man slippe med 499 britiske pund, eller hvad der svarer til 4.450 danske kroner. Endelig kan man også vælge at købe den gamle iPhone 3GS med 8 gigabyte hukommelse til 419 britisk pund, hvilket svarer til cirka 3.750 kroner.

Omkring 2.000 kroner med abonnnement
iPhone 4 kommer til Danmark i juli måned. Ud fra de britiske priser ser det ud til, at man herhjemme nok må slippe i omegnen af 2.000 kroner for en iPhone 4 med 32 gigabyte hukommelse, hvis man altså samtidig tegner et halvt års abonnement med et minimumsforbrug på 600 kroner om måneden.

Kilde: Apple UK

Seneste tilføjelse til historien

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fortsatte historien. 30/11/1999 gik vi videre og publicerede en vinkel omkring Stor risiko for at iPhone 4 ikke når til Danmark til tiden – Du kan læse det videre forløb her. De sidste nyheder om temaet finder du her.