iPhone 4 pre-order allerede udsolgt

iPhone 4 sættes til salg d. 24. juni i Guds eget land, men selv Gud skal være heldig at få fat i en iPhone 4 på den første salgsdag, for nu er der lukket for forudbestilling. Det får dog ingen betydning for danske iPhone-fans, lover Apple.

iPhone 4 pre-order allerede udsolgt

Da AT&T åbnede hjemmesiden for forudbestilling af iPhone 4 gik serveren tilsyneladende hurtig ned for resten af dagen. Nåede man at komme igennem, kunne man så forudbestille iPhone 4, så man får den som nogle af de første d. 24. juni, hvor den sættes til salg.

Nåede man ikke at komme igennem inden nedbruddet, stod man over for en slem forskrækkelse, da serveren endelig blev vækket til live, for nu er det ikke længere muligt at forudbestille iPhone 4, så man får den d. 24. juni. I første omgang var datoen flyttet frem til 2. juli, men nu er det slet ikke muligt at forudbestille iPhone 4 hos AT&T.

Spørgsmålet er så, om iPhone 4 bliver forsinket resten af verden, når Apple og AT&T allerede er løbet tør for iPhone 4 i USA? Christina Vedel fra Apples danske pressebureau, Pencil PR, afviser dog, at da danske iPhone-fans skal forvente senere lancering af iPhone i Danmark:

– Der er ingen præcis dato for, hvornår den kommer til Danmark, men vi har fået oplyst, at det sker engang i løbet af juli. Der er ingen grund til at tro, at der ændres på det, forklarer Christina Vedel til Mobil.nu.

Opdatering:

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 kom der flere nuancer om emnet med artiklen 3 byder på iPhone 3GS-lagerudsalg – Følg den videre udvikling her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..