iPhone 4S koster 1.400 kroner at lave

Hvis man køber delene i den dyreste iPhone 4S særskilt, ender regnestykket på under 1.400 kroner. Det er over fire gange mindre end hvad modellen koster i butikkerne.

iPhone 4S koster 1.400 kroner at lave

 Firmaet IHS iSupply har kigget nærmere på delene i den nye iPhone 4S, og anslår at delene koster mellem 188 og 245 dollar at købe særskilt. Det svarer altså til en samlet pris for komponenterne på mellem 1.000 og 1.350 kroner.

Den billigste variant af iPhone 4S med 16 GB hukommelse koster 4.699 kroner uden abonnement herhjemme, mens den dyreste med 64 GB hukommelse koster 6.299 kroner uden abonnement. Alene forskellen i pris mellem den billigste og dyreste iPhone er altså mere end hvad den dyreste har i komponenter.

Forskellen på de tre varianter er mængden af hukommelse, og ellers er alle andre komponenter identiske. Apple giver angiveligt 19,20 dollar for 16 GB hukommelse, 38,40 dollars for 32 GB og 76,80 dollars for 64 GB. Det svarer altså til en pris mellem 100 og 400 kroner. Hvorfor der så skal være 1.600 kroners prisforskel mellem 16 GB og 64 GB varianten, må guderne vide…

Den næstdyreste komponent i iPhone 4S er radioen, som gør at telefonen kan kommunikere med både CDMA- og HSPA-netværk. Det betyder at Apple kan levere samme telefon til alle amerikanske operatører. Prisen for radioen ligger på 23 dollars, altså godt 120 danske kroner.

Efterfølgende nyt om temaet

Redaktionen følger op med den seneste udvikling. Redaktionen gik et skridt videre. 28/10/2011 blev sagen bragt videre med en artikel omkring emnet Kæmpetest: Apple iPhone 4S – Artiklen kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her..