iPhone 5C er lanceret

Så har Apple netop lanceret iPhone 5C.

iPhone 5C er lanceret

Apple introducerede i dag iPhone 5c med et helt nyt design, masser af funktioner og fem farver – blå, grøn, pink, guld og hvid.

iPhone 5c har en skærm på 4 tommer af typen Retina. A6-processoren har den arvet fra iPhone 5 og det skulle gerne sikre, at den er ”rasende hurtig”, som Apple selv skriver.

iSight-kameraet er med 8 megapixel og får de funktioner, som vi kender fra iPhone 5 – det vil sige ikke ret mange, men det betyder ikke så meget, for iPhone ligger generelt i top-3 i kamera-test, når den dyster mod konkurrerende modeller.

Apple forklarer også, at iPhone 5c tilbyder flere LTE-bånd end nogen anden smartphone i verden. Den understøtter op til 13 trådløse LTE-bånd.

Med overførselshastigheder på op til 100 Mbit/s kan du finde, hente og streame indhold endnu hurtigere. iPhone 5c understøtter dual-band 802.11 a/b/g/n Wi-Fi med op til 150 Mbps og Bluetooth 4.0. iPhone 5c giver helt op til 10 timers taletid på 3G-netværk, op til 10 timers surf på internettet via Wi-Fi- og LTE-netværk og op til 8 timer via 3G-netværk og op til 10 timers videoafspilning eller 40 timers lydafspilning.

iPhone 5C har et nyt FaceTime HD-kamera og iOS 7, den vigtigste iOS-opdatering siden den originale iPhone, som Apple lidt bombastisk formulerer det.

“iPhone 5c er alt, hvad iPhone 5 var, og mere til i et helt nyt design med masser af fantastiske funktioner”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing.

iPhone 5c har et helt nyt design og er fremstillet af et enkelt stykke polykarbonat med en hård belægning og en stålforstærket ramme, der giver den et solidt og holdbart præg. Stålrammen fastholder de interne komponenter og fungerer også som multiband-antenne i iPhone 5c.

Kabinettet er en enkelt struktur uden samlinger og har en hård belægning, som giver en holdbar og blank overflade. Som et supplement til det helt nye iPhone 5c-design har Apple fremstillet bløde og matte etuier med for af mikrofiber.

Disse slanke silikoneetuier med specielle cirkelmønstre lader nogle farvepletter skinne igennem, og med fem iPhone 5c-farver og seks etuier at vælge mellem, kan du sammensætte masser af sjove kombinationer.

iPhoto, iMovie, Pages, Numbers og Keynote er udviklet specielt til iOS og er blandt de mest populære apps i App Store, og nu kan de hentes gratis ved køb af iPhone 5c. Med iPhoto og iMovie kan du redigere dine fotografier og film, og med Pages, Numbers og Keynote kan du lave, redigere og dele dokumenter, regneark og præsentationer på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Prisen er 99 dollars for versionen med 16 GB og 199 dollars for versionen med 32 GB. Det er dog operatørpriser på det amerikanske marked og oven i kommer så et månedligt abonnement.

Man kan også købe covers til iPhone 5C, de koster 29 dollars stykket.

 

TelePrisTjek.dk har lanceret en SMS-tjeneste, hvor mobilkunderne kan lade teleselskaberne konkurrere om at give dig det bedste tilbud på iPhones.

Er du interesseret i at spare penge på iPhone 4S, iPhone 5 og iPhone 5S?

Så Send SMS med iphone til 1999.

Ved tilmelding til tjenesten accepterer du at blive kontaktet af teleselskaber og TelePrisTjek.dk med tilbud på iPhone 4S, 5 og 5S. SMS-tjenesten er gratis og tilbuddene er uforpligtende. Hvis du ikke længere ønsker at modtage tilbud, så send iphone stop til 1999. Læs vilkår for SMS-Tjenesten

 

Det næste i sagen

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. Steen Jørgensen gik videre med historien. 10/9/2013 blev sagen bragt videre med et indlæg om iPhone 5S-pakken lækket med nye informationer – Forstættelsen om temaet kan læses her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..