iPhone får indbygget YouTube
For få dage siden skrev vi, at YouTube netop havde åbnet en side specielt designet til mobiltelefoner. Det er imidlertid ikke godt nok til Apple, der har lagt et helt specielt program til netop YouTube på iPhone. For at gøre oplevelsen endnu bedre, har Apple indgået en aftale med YouTube. Den betyder, at videoerne til iPhone bliver lavet med det såkaldte H.264-codec, hvilket skulle give bedre kvalitet og længere batterilevetid på mobile enheder.
Når iPhone bliver sat til salg d. 29. juni i USA, skulle 10.000 af videoerne på YouTube være lavet om til det nye format, og YouTube forventer, at have lavet alle videoerne om engang til efteråret.
Du kan se, hvordan YouTube ser ud på iPhone, ved at følge linket herunder.