iPhone får kun simple programmer

Apple bekræfter nu, at tredjepartsudviklere får adgang til at installere programmer i iPhone. Java-udviklerne får dog en lang næse, da Apple vil satse på webteknik.

iPhone får kun simple programmer

De fleste havde sikkert regnet med at Apple på et tidspunkt vil åbne op for tredjepartsprogrammer. Det bliver så gjort nu, men ikke alle er helt glade.

– Nu åbnes iPhone for tredjepartsudviklere bekræfter Fredrik Hallstan, PR-chef for Apple i Norden.

Apple har valgt Web 2.0 som udviklingsmiljø til modellen. Det indebærer, at alle udviklere, som behersker teknikker som Ajax og Web Services ganske enkelt kan skabe en iPhone-widget. Havde man håbet på mere avancerede muligheder og udviklingsbrugerflader (API), svarende til Java- eller Symbian-programmering, får man derfor en slem skuffelse. De teknikker blev ikke tilgodeset, da Steve Jobs præsenterede Widgets til iPhone på konferencen WWDC i San Francisco i mandag.

Ifølge Apple giver Web 2.0 den rette balance mellem muligheder og sikkerhed. Widgets kan beskrives som koblinger mellem mobilen og webtjenester, for eksempel kort fra Google Earth linket til kontakterne i telefonbogen.

Mere til fortællingen

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 30/11/1999 gik redaktionen videre med en vinkel omkring Potentielle iPhone-købere? – Du læser den her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.