iPhone-kunder kan få gratis navigation

Telenor tilbyder nu deres iPhone-kunder gratis adgang til navigation fra Navigon.

iPhone-kunder kan få gratis navigation

Tilhører du skaren af danskere, der har købt en iPhone eller har et ”iPhone-abonnement hos Telenor, kan du få glæde af teleselskabets samarbejde med navigationsudbyderen Navigon.

iPhone-kunder har fra i dag mulighed for gratis at hente navigationsløsningen Navigon Select, der bygger på den prisvindende software Navigon MobileNavigator. Applikationen indeholder fuldt kortmateriale over Danmark, navigation med 2D-kortvisning, dansk stemmevejledning og søgning på over 27.000 points of interest.

Både kortmaterialet og softwaren gemmes i telefonens hukommelse. Det betyder, at det ikke er nødvendigt med en aktiv dataforbindelse ved brugen af Navigon select, når først applikationen er hentet ned på kundens iPhone og og man har startet NAVIGON Select første gang.

“I Telenor ønsker vi at gøre vores kunders smartphones smartere. Det gør vi blandt andet ved fortsat at udbygge vores tilbud af applikationer, der understøtter kundernes daglige behov. Det er Navigon et godt eksempel på. Med disse tilbud ønsker vi, at inspirere vores kunder til at bruge verden,” siger Matthias Ringqvist, markedsdirektør hos Telenor i Danmark i en pressemeddelelse.

Navigon Select” er tilgængelig for Telenors iPhone-kunder i den danske Apple App Store, og der er fri adgang til applikationen i 24 måneder fra aktivering for Telenor-kunderne. Derudover er der fri afprøvning i 30 dage for alle andre interesserede iPhone-brugere. 


Seneste tilføjelse til sagen

Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 27/5/2011 fik historien nyt liv med nyheden; Guide: Sådan ringer du gratis med iPhone, Android og Symbian – Artiklen finder du her. Se også seneste nyt om emnet her.