iPhone låses til operatørens netværk

iPhone er låst til AT&T. Det ville være nærliggende, at nogle sikkert gerne ville låse den op, og bruge den med sit eget simkort og abonnement. Men det kan blive svært.

iPhone låses til operatørens netværk

Dybt i operatørernes netværk vil man kunne finde Apple-servere. Disse vil sørge for at iPhone kan verificeres på netværket, og diverse funktioner, såsom mail, virker korrekt. Disse servere skulle også være en ren nødvendighed for, at telefonen fungerer i sig selv.

Dette oplyste chefen for stordistributøren Carphone Warehouse, Charles Dunstone, under et webcast forleden.

Netop Carphone Warehouse har været meget interesseret i iPhone, men deres begejstring har lagt sig lidt, efter de nyeste oplysninger kom frem.

iPhone kunne nemt gå hen og blive den mest populære julegave-ide i flere år, og eftersom Apple og AT&T benytter helt specifikke salgskanaler, så risikerer Carphone Warehouse at miste salget helt.

Apples salgskanaler er primært egne butikker og internet, samt AT&Ts forretninger.

Vi ved ikke endnu hvilken operatør Apple vælger herhjemme, men måden man gør det på med låsning, kan i virkeligheden være rigtig smart, også for operatøren selv. Hvis en model er låst, selv efter længere tid på markedet, så vil en operatør helt logisk, være mere tilbøjelig til at nedsætte prisen, og også prøve at sælge denne model, frem for en anden ikke-låst model.

En anden fordel er selvfølgelig, at man bedre kan lave indhold til modellen, og det bør virke bedre, da systemet er mere "lukket". iPhone er i forvejen et lukket system, i hvert fald i det første stykke tid, så det sammenholdt med netværket, kunne gå hen og være en funktionel løsning.

Om køberne så også finder dette specielt smart, er så en helt anden sag. Vi mangler endnu at finde ud af, hvordan det løber af her i Danmark.

Fortsættelse:

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 30/11/1999 publicerede vi en opfølgning med historien; “Dårligt iPhone-tastaur”Klik her og læs artiklen.. Få også seneste nyt om emnet her..