iPhone-programmer: Først kostede de penge, nu er de gratis

Websitet FreeAppAlert fører opsyn med alle de iPhone-programmer, som udviklerne har opgivet at kræve penge for, så de nu er gratis.

iPhone-programmer: Først kostede de penge, nu er de gratis

Selv om det netop har været lønningsdag, så er der stadig god grund til at spare lidt på opsparingen i disse tider.

Derfor bør iPhone-ejere notere sig hjemmesiden FreeAppAlert.com.

Liste over gratisprogrammer

Hjemmesiden indeholder ganske simpelt en aktuel liste over de iPhone-applikationer, som udviklerne har opgivet at få penge for, eller de programmer som er nedsat til nul kroner for en stund.

Blandt de seneste programmer, der er skiftet fra betalings til gratis-kolonnen er Allowance, Teremok og ShowGirl. Tre applikationer der henholdsvis indeholder et redskab til at administrere lommepenge, russiske børnebøger i e-bogsformat og ja…øh…showgirls.

Du kan følge FreeAppAlert på Facebook, Twitter, e-mail eller RSS.