iPhone slået af 2-for1-BlackBerry
I løbet af årets første tre måneder er det lykkedes BlackBerry få solgt så mange enheder, at iPhone må se sig forvist til andenpladsen i USA. Det skete ved at fyre op for reklametrommerne og en kampagne, der gav købere af en BlackBerry mobil en ekstra gratis mobil med i købet. Det fik markedsandelen til at stige fra 35 % til 50 %. Da Apples iPhone samtidig oplevede et dyk i salgstallene på cirka 10 % var har det været nok til BlackBerry Curve nu kan nyde udsigten helt fra toppen af salgshitlisterne, mens iPhone kan stå og se lidt gnaven ud på andenpladsen.
BlackBerry kan samtidig glæde sig over, at BlackBerry Storm og BlackBerry Pearl indtager tredje- og fjerdepladsen. Med hele tre ud af de fem bedste sælgende smartphones må BlackBerry siges at være godt med.
Men lige som mange andre, der fremstiller mobiltelefoner eller multimedieafspillere, afventer BlackBerry’s producent RIM nok med spænding og nervøsitet, hvad der vil ske med salgstallene, når Apple sandsynligvis i juni sender deres næste version af iPhone på gaden. Det kan nemlig sagtens være, at det kan sende iPhone salget helt op over skyerne igen.