iPhone-teknik til Google Maps nu til flere telefoner
Den nye version af Google Maps er altså blevet bedre til at finde ens position. Det takket være den såkaldte Wi-Fi-triangulering, der endelig er lagt ind. Med den metode kan ens position nu også findes ved hjælp af infrastrukturen til Wi-Fi.
Den metode har vi allerede set i Apples special-udviklede version af Google Maps til iPod Touch og iPhone.
I øvrigt er Google Maps 3.0 meget lig den forrige version (2.3). Både kort og satellitbilleder streams via internettet og det mangler stadig at man kan downloade kort hjemmefra fra ens computer, så man slipper for datatrafik.
Bruger man derfor Google Maps meget, kan det anbefales, at man anskaffer sig et dataabonnement med fri download mod en fast månedspris til mobilen, ellers kan det blive dyrt.
Installationen af Google Maps 3.0 eller opgradering fra den tidligere version sker lettest fra mobilens webbrowser via adressen www.google.com/gmm.