iPhone til Tyskland
Den tyske avis Rheinische Post skriver i dag, at Deutsche Telekoms mobilselskab, T-Mobile, får eneret på iPhone i Tyskland. Prisen ventes at ligge på 450 Euro og salget ventes sat i gang fra 1. november. Det betyder at iPhone sandsynligvis også kan købes her i landet til den tid.
Mens Apple har bundet sig til en mobiloperatør i USA, så ventes Apple at knytte sig til flere i Europa, grundet en kraftigere opdeling af markedet.
Andre operatører, der er sansynlige som iPhonepartnere, er Vodafone Group, France Telecom og Telefonica.